Gmund Original: Lille navneændring på stor papirserie

Original Gmund bliver til Gmund Original

I vores Specials®-sortiment af kreativt papir og konvolutter finder du Original Gmund. Det er en papir- og konvolutserie til virksomhedens mange tryksager.

Papirproducenten Gmund, der designer og fremstiller noget af verdens mest kreative papir, har besluttet at ændre navnet fra Original Gmund til Gmund Original. På den måde skabes der genkendelse til de øvrige brands i porteføljen som f.eks. indeholder Gmund Action, Gmund Colors og Gmund Cotton. Kvalitetsmæssigt sker der ingen ændringer ved navneskiftet og Gmund Original leveres fortsat med samme høje kvalitet.

Navneskiftet sker successivt, og du kan opleve begge navne i en periode, indtil vores lagre er udskiftet, så paller og pakker, konvolutter med indertryk samt prøvematerialer leveres med det nye navn: Gmund Original.